Chris' Blok&Brok

23-02-2019
03-03-2018

"De fleste, ihvertfald rigtig mange, mennesker (nok flest mænd) har svært ved at gøre ting i ubemærkethed.
De skal enten ynkes og/eller bekræftes i deres gøremål."

Chris
03-03-2018

"Jeg har fuld forståelse for mennesker med andre meninger end min
kan også forstå mennesker der har en mening om alt
men jeg kan ikke acceptere mennesker, der altid ved bedst - om alt"

Chris
03-03-2018

alligevel var de sidste timer nervepirrende - som sædvanlig

19-12-2017

En tilflytters bekendelser😲
17. december er det 40 år siden vi flyttede til Gartnervænget 7 4420Regstrup (G7 – i familien)
Det kan jo nok få en til at reflektere lidt over tiden der gik – og hvordan tilfældigheder spiller ind på det liv vi har levet indtil nu.
At jeg 22. maj 1971 blev inviteret til min ældste kammerats hjemsendelsesfest fra det danske militær, er der ikke noget mærkeligt i. At han inviterer nogle soldaterkammerater med, er der heller ikke noget mærkeligt i.
At én af de soldaterkammerater inviterer en pige med, er vel heller ikke så mærkeligt.
At det så tog mig ti timer at drikke ham under bordet – er måske heller ikke så mærkeligt
At jeg så snuppede hans pige, er heller så mærkeligt – at hun så har holdt mig ud i mere end 45 år – dét er mærkeligt !
Og hvordan ender vi så Regstrup? Her begynder tilfældighederne. Efter 3 - 4 år i Bagsværd var det en passer i kortet med en diameter på 30- 35 kilometer som omfattede Ølstykke i nord og Kirke Sonnerup / Hvalsø i vest. Tilfældigt var min søster og svoger landet i Regstrup efter mange år på Grønland. Det varede kun et par år, så længtes de tilbage – OG – vi fik tilbudt at flytte ind i deres hus på 125 m2 – vi havde i Bagsværd to små værelser og bad og køkken i kælderen – så hvem kunne sige nej til det.
Lene fik job som lærer på Nr. Jernløse skole, dengang pavillonen på den gamle skole var helt ny og blev der i 37 år. Jeg fortsatte med at køre som ”Handels- og omkringrejsende” på det meste af Sjælland, men mest mod øst og blev dermed blandt de første pendlere. Man kørte på Gl. Skovvej og motorvejen begyndte først omkring Kirke Sonnerup og sluttede omkring Hedehusene. Resten af turen foregik på Roskildevej med Klovtoftekrydset som det store trafikkaos og ellers videre til Rådhuspladsen.
Første december 1975 købte vi grunden matr. 2 am. For kr. 67.500,- Vi tegnede selv skitse til vores hus som skulle blive vores kommende hjem og vores børns barndomshjem. Vi nåede at stille med en egenkapital på 100.000,- omkring et år efter. Da var vores først tilbud på drømmehuset steget med – 100.000,- så gik vi i gang med at bygge – der var kraftig inflation. Realkreditlån blev indfriet til kurs 56 og renten mere end 17%. Det hele endte med tillægslån på 100.00 og tre pantebreve på tilsammen 150.000 oveni det oprindelige budget fra året før. Bare lige til orientering for dem der synes bidragssatserne er lidt høje i dag. Vi var insolvente i mange mange år. Og tanken om, bare at smide det hele og løbe skrigende bort, strejfede da en gang imellem.
Vi havde ingen overvældende kapital og ingen bekendte med maskiner til at ordne haven, så det foregik alt sammen med håndkraft. Kæmpe muldjordsbunker blev flyttet med håndkraft og planeringen halter den dag i dag. Planter og træer blev placeret efter bedste evne og hvad der kom frem af billige tilbud og gratis aflæggere. Det tog flere år og hjælp fra naboer og familie, bare at få nogenlunde styr på det hele.
Vi var så heldige, at blive velsignet med vores anden søn et par måneder efter indflytning og med vores to drenge i privat/kommunal dagpleje på en bondegård indledte vi vores liv i Regstrup.
Lene som trofast og loyal lærer, blev på Nr.Jernløse skole i 37 år. Jeg blev som førstemand (hed det dengang når man var nr. 2 i supermarked) som 22 årig ”headhuntet” til sælgerjob i Salgskompagniet, som repræsentant, hvor jeg skulle sælge grammofonplader og kassettebånd til supermarkeder. (Grammofonplader er sådan nogle 33 cm runde flade sorte skiver som man kunne lægge på en grammofon, hvor en pickupnål kørte i rillen og derved fik musik ud i højttaleren) (Kassettebånd – slå selv beskrivelsen op ;- ) derudover blev man indimellem brugt til salg af papirvarer, batterier, sild, klorin, Macs tandpasta, bleer, husholdningsvarer, Underberg, Sherry, Champagne og andet spiritus, vaskepulver, Apotekervarer, gulv og vægbeklædning. Karrieren var salgsinspektør og senere distriktschef. Har vist været igennem det meste. Efter 10 år var det tid til noget nyt. Her blev det 10 år med salg af kontormaskiner mv. som salgskonsulent. Senere 10 år med udendørs legepladser og parkmøbler, som legemiljøkonsulent. Nogle år med personlige værnemidler og industrirenovation, som fagkonsulent. Begyndte som selvstændig med salg af erhvervsbeklædning, legeredskaber, legetøj, gaveartikler, Rhônevin etc. Nu er sortimentet begrænset til vin.
Det sjove er, at hvert årti har haft sin charme og udfordringer både fysisk og mentalt. De fleste job var provisionslønnede, solgte du meget med lille rabat tjente du mange penge, modsat lille salg og stor rabat, ikke så mange. Jeg tjente som regel rimeligt. Arbejdede også meget, - for meget synes familien sikkert også. 40 år på landevejen med Sjælland som distrikt, nogen gange også Fyn og lidt i Jylland. Langt over en million kilometer, mere end 18 biler kørt ud. Og tak for nogen holdt hånden over eller under mig, om man vil – har været så tæt på katastrofen flere gange – men aldrig et uheld.
MEN - nåede dog også at være med i skolebestyrelsen i otte år, heraf de syv som formand. Det var dengang med et møde månedligt, der blev røget på skolen og lærerne fik en øl om fredagen. Vi holdt forældrefester en gang om året med flere hundrede deltagere. Skolebestyrelse og lærerstaben skiftedes til at lave revy underholdning, der var fællesspisning og dans bagefter til den lyse morgen – i hvert fald til tidlig morgen – det var fantastisk, sikke et sammenhold og forståelse. Og som formand holdt jeg dimissionstale hvert år til de ældste elever som forlod skolen. Sad altid med en tåre i øjet når de kreative og musiske lærere spillede op til fællessang: Shubidua´s ”Den røde tråd” og Kim Larsen´s ”Det er i dag et vejr” + ”Om lidt bli´r her stille” det var meget rørende at opleve.
Spillede også badminton en gang om ugen helt tilbage fra 1973 samt motionist-klubturnering i weekenden. De årlige klubmesterskaber med efterfølgende fest. Dengang vi startede blev vi henvist til Mørkøv og fik en tid fra 22 – 23.00 – værsgo´ sådan var det. Senere fik vi kæmpet os til Jernløsehallen, men med samme tid. Efter mange år lidt tidligere og de sidste år havde vi en tid fra kl. 18.30. I begyndelsen fik man først lov at komme på banen når man viste sin girokvittering for betalt kontingent. 2009 stoppede en total overrevet akillessene min fortsatte karriere inden for badminton. Nåede dog at blive klubmester i single i B-rækken – vi var vist to 😉 
Var også fra midtfirserne og ti år frem, aktiv forældre i fodboldklubben. Som chauffør, holdleder, turarrangør, sponsoraktiv etc. bl.a. ture til Frankrig, weekendturneringer inden- og udendørs. Mindst én gang om ugen til udendørs turnering. Har kørt titusindvis af kilometer, uden vederlag forstås, med ungerne, tit uden at kunne anvende sikkerhedsseler, ofte var der flere på bagsædet, da det ikke var usædvanligt, at der manglede en bil. 
Har også siddet 40 år som sekretær i vores Grundejerforening – indtil nu
Synes så efter en pause på et årti – at det hele blev lidt monotont – 
Så nu er jeg aktiv medlem af LokalForum 4420Regstrup, deltog med etablering af reviderede vedtægter og registrering med CVR.nr. og bankforbindelse. Fik også opgaven som kasserer.
Fik så også en opgave, at samle bestyrelse og etablere en Flagallé i Regstrup. Det blev til Flagallé 4420Regstrup – samme opgave – og kasserer tilmed.
Brorfelde Observatorium står som ”hovedet” i Alpelys Forum, som blev etableret for at danne ramme om erhverv og foreningsliv i og omkring Brorfelde. Her gentog historien sig, vedtægter, bestyrelse – og kasserer.
SÅ - meget kan ske – når tilfældighederne spiller ind – og det gør de vist for de fleste af os – heldigvis. 
Kan alligevel ikke nogen gange lade være med at tænke og reflektere over livets gang og de opgaver vi stilles over for – og bliver løst.
Og hvor vil jeg så hen med alt det her nostalgi – jo – selv om I har en forfærdelig travl hverdag med stress og jag – så er der – med lidt god vilje – også plads til, at deltage i det som Torben kalder med et godt ord – Foreningsfrivillig – et fantastisk ord. 
Foreningsfrivillige - det er dem, der tager en tørn for dig og for dine børn. Dem der overtager en del af opdragelsen, passer dine børn, giver dem lærdom, opdragelse, dem som udvikler talenter, bruger deres fritid og weekender. Dem der skal forklare deres familie hvorfor alle andre er vigtigere end familien.
Hvorfor gør de det? Godt spørgsmål – men ….. 
Du skulle prøve det selv – det er med en hvis tilfredsstillelse – når du har boet her i byen i fyrre år – at kunne sige, at du også har bidraget til at lokalsamfundet har udviklet sig. At børn og unge har haft et godt aktivt liv, at kunne møde nu voksne drenge som du måtte hjælpe med både det ene og andet – tror og håber på de tænker tilbage på nogle gode minder fra deres tid og nu selv bidrager.
Hvis alle bare brugte to år af deres kostbare fritid som Foreningsfrivillig – ville der aldrig mangle hænder til at tage sig af vores børn og unge. Og du ville få en kæmpe oplevelse for livet, som du ville kunne se/huske tilbage på når du bliver ældre.
Tilfældigheder eller ej – har de fyrre år i Regstrup givet os seks dejlige børnebørn, gode relationer, venskaber og bekendtskaber og et liv jeg ikke ville være foruden.
God Jul og godt Nytår til jer alle * Pas godt på jer selv og hinanden *